[PAGE FIELD RECURSIVE]

Sidste nyt

27-03-2017

Stats4sport søger medarbejdere fra elitesportens verden

Læs mereSe flere nyheder

"Jeg tror meget på, at man også kan bruge det til noget positivt i sin respektive sport, at læse ved siden af. Det vil uden tvivl kræve en masse selvdisciplin og hårdt arbejde, men i sidste ende, er det 100 % det værd at gøre det."

Frederik Helstrup, fodboldspiller og studerende på Jura deltid på SDU

UCN logo

 

Bacheloruddannelse i Sport Management

Med en bacheloruddannelse i Sport Management fra University College Nordjylland (UCN) tilegner du dig en uddannelse, som er opbygget af et solidt teoretisk og praktisk fundament af forskellige fagområder, som alle bidrager til professionsområdet omkring sport management. Uddannelsen er primært rettet mod at arbejde 'bag kulissen' i sports- og idrætsverdenen, men kan også bruges i eventsektoren generelt.

Se uddannelsens Online DNA

 
Uddannelsen er et 3½ årig fuldtidsstudie bestående af to dele:

  • Første del er en 2-årig Serviceøkonom (erhvervsakademiuddannelse) med speciale i Sport Management (4 semestre)
  • Anden del er en 1½-årig top-up bacheloruddannelse i Sport Management (3 semestre)

I alt består uddannelsen af 7 semestre, hvor vi er dog fleksible overfor den tidsbegrænsede studerende - for eksempel hvis der er en høj træningsmængde i en periode eller deltagelse i et mesterskab. Man kan derfor godt strække uddannelsen ud over længere tid, hvis der skulle være behov for dette. Det er desuden muligt at springe fra uddannelsen efter 2 år (4 semestre), hvor man vil derved have sin serviceøkonom grunduddannelse.
 

Indhold og opbygning

På uddannelsen relateres fag som metode og research, branchekendskab, marketing, jura, økonomi og management til sports- og eventsektoren. Uddannelsen fokuserer således på det oplevelsesøkonomiske område, som sports- og eventsektoren er en stor del af. Vores mål er at uddanne dig til at kunne bidrage til disse sektorers vækst og dermed også til udviklingen af oplevelsesøkonomien.

Eksempler på jobs som uddannelsen er rettet mod kunne være sportskonsulent, klubmanager, key account manager, marketingskoordinator, eventkoordinator, projekleder, sponsoransvarlig mm.

BEMÆRK: Sproget for undervisningslektionerne vil foregå på engelsk, men opgaver, projekter, vejledning og gruppearbejde vil være på dansk.
 

Adgangskrav og udvælgelseskriterier

Der er adgangsbegrænsning på uddannelsen (både Serviceøkonom og Sport Management top-up). Se adgangskrav og udvælgelseskriterier HER

 

Lektioner optages og lægges online

På University College Nordjylland har vi opbygget et e-lærings koncept, som gør det muligt at studere når man selv har tid. Konceptet er 100 % internetbaseret og det er ikke nødvendigt at møde fysisk op uddannelsesstedet - undervisningen, projekter og andre studierelaterede opgaver vil blive lagt i vores 'virtuelle klasseværelse' og derigennem gjort tilgængelig for den studerende.

Vi har lagt stor vægt på at skabe et socialt element i uddannelsen, selvom det foregår på internettet. Derfor optager vi vores lektioner med vores fysisk-tilstedeværende elever og uploader derefter lektionerne på internettet. Derigennem oplever vores online studerende en kontakt til underviseren, men også til de fysisk-tilstedeværende elever og kan lære igennem deres interaktion med underviseren. Der vil forekomme gruppearbejde på uddannelsen og her har vi også online værktøjer der gør dette muligt. 

Vores ide med vores e-lærings koncept var at bevæge os væk fra "brevkurset" og skabe en virtuel kontakt mellem underviser og den studerende. Vi bruger et system der hedder Adobe Connect og herigennem kan vi også kommunikere live med hinanden, dvs. vejledning, gruppearbejde osv. kan også foregå på internettet. Vores online setup skaber en fleksibilitet for den studerende, som gør det muligt at fokusere på sin sport og samtidig tage en uddannelse.

Læs mere om uddannelsen på www.ucn.dk


"Gennem professionsbacheloruddannelsen i Sport Management har vi skabt en unik mulighed for dig, som ønsker at gøre din passion for sport til din levevej. Uddannelsen giver dig de kernekompetencer som er med til at netop du i fremtiden er med til at skabe merværdi i den sport- og event virksomhed du bliver tilknyttet."

Per Justesen, grundlægger af Sport Management uddannelsen

"Sporten appellerer til mange personer i befolkningen, og med den nye uddannelse kan der skabes synergi mellem interessen for sport og en sund forretningsmæssig tilgang, baseret på relevante værktøjer til at analysere og løse branchemæssige problemstillinger. Uddannelsen vil derfor være et plus i en branche, hvor det i højere grad end tidligere handler om at være skarp på de markeds- og serviceorienterede områder for at stå stærkt i en øget konkurrence."
Flemming Østergaard, tidl. bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment


For yderligere info og inspiration, se også følgende cases/artikler omkring uddannelsen: 
Tre udøvere tager første skridt på Sport Management online 

Study4player tager temperaturen på: Sport Management


For mere info (og evt. ansøgning) kontakt:
Jesper Thorup
Tlf.: 61 71 31 99
Mail: jesper.thorup@spillerforeningen.dk