[PAGE FIELD RECURSIVE]

Sidste nyt

11-07-2017

Tilmeld dig Fodboldens Inspirationsdag 2017

Læs mereSe flere nyheder

"Jeg tror meget på, at man også kan bruge det til noget positivt i sin respektive sport, at læse ved siden af. Det vil uden tvivl kræve en masse selvdisciplin og hårdt arbejde, men i sidste ende, er det 100 % det værd at gøre det."

Frederik Helstrup, fodboldspiller og studerende på Jura deltid på SDU

EAAA logo

Tag en fleksibel akademiuddannelse i ledelse

Akademiuddannelsen i ledelse er for dig, der gerne vil have en praksisnær og målrettet lederuddannelse. Uddannelsen henvender sig til kommende ledere og trænere, der ønsker kendskab til relevante ledelsesværktøjer.

Erhvervsakademi Aarhus tilbyder en akademiuddannelsen i ledelse som et særligt tilrettelagt forløb for dig, som ønsker mere fleksibilitet i din uddannelse.

SE OGSÅ UDDANNELSENS ONLINE DNA

Du kvalificerer dig til selvstændigt og ud fra personlige og ledelsesfaglige kompetencer at gennemføre personaleledelse i private og offentlige virksomheder eller idrætsverdenen.

I løbet af uddannelsen får du mulighed for at skabe kobling mellem teori og praksis, skabe kobling mellem dine personlige kompetencer og ledelsesfaglige emner og ikke mindst skabe kobling mellem dine konkrete behov og teoretiske fordybelse.

Uddannelsen sætter fokus på din personlige udvikling, ledelse af medarbejdere, ledelse af grupper og teams og ledelse af organisatoriske forandringer. 

Uddannelsen giver dig bl.a.:

  • En praksisnær uddannelse, som er lige til at anvende
  • Effektive værktøjer til at planlægge og gennemføre ledelse succesfuldt
  • Kompetence i udøvelse af ledelse samt personlig indsigt
  • Indsigt i egen adfærd og ledelsesstil
  • Færdigheder i effektiv kommunikation og konflikthåndtering
  • Lære at tage del i organisatoriske forandringsprocesser og strategiske udviklingsprocesser
  • Adgang til diplomuddannelsen ledelse

Målgruppe
Uddannelsen er for dig, som vil arbejde med ledelse. Forløbet er særligt målrettet elitesportsudøvere, som ikke har mulighed for at følge almindelige undervisningsforløb. Uddannelsen er også åben for andre, som ønsker en mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt uddannelse.

Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af fem fag og et afgangsprojekt. Hvert fag svarer til 10 ECTS-point og hele uddannelsen svarer til 60 ECTS-point.

Du kan tage hele uddannelsen som et deltidsstudium over 3 år, eller du kan tage de enkelte fag som selvstændige forløb efter nærmere aftale. Vi udbyder ét nyt fag pr. halve år.

Alle fag afsluttes med en eksamen, som tager udgangspunkt i en projektopgave. Eksamen foregår på Erhvervsakademi Aarhus eller online efter individuel aftale.

En akademiuddannelse giver adgang til uddannelse på diplomniveau, fx en diplom i ledelse.

Fleksibel tilrettelæggelse
Uddannelsen er tilrettelagt med 5 hele dages undervisning pr. fag i Aarhus samt 6-8 online lektioner. Hvert enkelt fag er fordelt på ca. 3-4 måneder.

Fagene gennemføres som blended learning, som er en blanding af forelæsninger og online undervisning. Desuden får du en fast tilknyttet mentor under hele uddannelsen.

Forelæsningerne foregår over fem/seks dage med undervisning på Erhvervsakademi Aarhus. Her arbejder du med konkrete cases sammen med dine medstuderende og underviseren. Det er muligt at læse op på faget selv, hvis du er forhindret i at deltage i forelæsningerne.

Mellem forelæsningerne deltager du i online lektioner. Her arbejder du interaktivt med opgaver, som følges af din mentor. Datoerne for de online lektioner aftales på første undervisningsdag.

Du får tilknyttet en personlig mentor under forløbet, der giver dig et bedre overblik og skaber sammenhæng i din uddannelse.

Adgangskrav
For at blive optaget på akademiuddannelserne (AU) skal du opfylde en af følgende betingelser:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En studentereksamen, hf, hhx eller htx
  • En relevant grunduddannelse for voksne
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3
  • Mindst 2 års erhvervserfaring på fuld tid

Selvom du ikke opfylder en af de ovenstående betingelse så tag kontakt - så kigger vi på hvad der er muligt.

Økonomi
Deltagergebyret er kr. 6.900,- pr. fag. Prisen er ekskl. materialer og forplejning. Deltagergebyret kan evt. finansieres vha. SVU; Statens Voksen Uddannelsesstøtte (læs mere nedenfor), eller en bruttolønsordning.

SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte): Der kan søges Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) iht. gældende SVU-regler. Du kan søge SVU til de dage, du deltager i undervisning, studerer, skriver projektopgave eller er til eksamen. Se www.svu.dk. Bemærk at Erhvervsakademi Aarhus og Spillerforeningen ikke kan holdes ansvarlige for, om du rent faktisk opnår SVU.

For praktisk info og interesse i tilmelding kontakt:
Jesper M. Kristensen, koordinator i 4player
Tlf.: 27144922
Mail: jesper.kristensen@spillerforeningen.dk

Klik her for direkte link til tilmelding

Du kan også kontakte chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus, Thomas Hey, for yderligere info og en snak om dine muligheder:
Thomas Hey, chefkonsulent
Tlf.: 72 28 61 74
E-mail: they@eaaa.dk