"Jeg har via Study4player fået en kontaktperson på studiet, som har hjulpet mig med at tilrettelægge en individuel studieplan. Uden den store fleksibilitet ville det ikke være muligt for mig at gennemføre uddannelsen" - Mark O. Madsen, bryder og læser HA Sport- og eventmanagement på SDU
BLIV LÆRER MED NETUDDANNELSEN 
- Det dejlige ved at være netstuderende er, at jeg i stor
udstrækning selv er herre over, hvornår i ugen eller døgnet jeg vil
beskæftige mig med studiet - Anna K. Wollesen,
netstuderende.
University College Syddanmark kan lave en individuel løsning for
dig, der vil have elitesport og uddannelse til at gå op i en højere
enhed. Med den netbaserede læreruddannelse får du fuld
fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge studiet, som du
vil.
Otte seminarer
Som netstuderende bliver den daglige undervisning erstattet af otte månedlige seminarer og studiearbejde via nettet.
Mellem seminarerne arbejder du videre med studiet hjemme og evt. i samarbejde med din studiegruppe. Arbejdet sker på grundlag af studieopgaver, der er knyttet til det samme stof, som der arbejdes med i den ugentlige undervisning.
At være netstuderende kræver selvdisciplin, men du bliver ikke
alene: Studiegrupper og seminarer giver et godt socialt liv på
studiet. Rent fagligt lærer du naturligvis præcis det samme, som på
den ordinære læreruddannelse.
Vejledning via nettet
Du får vejledning af din underviser via vores e-læringssystem. Det er også en fordel, hvis du bliver god til at udnytte den støtte, du kan få ved at indgå i studiegrupper med andre netstuderende, der har den samme indstilling til arbejdet.
Læs mere om læreruddannelsen som netstudie
Læs mere om UC Syddanmarks støtte til eliteidrætsudøvere
Kontakt UC Syddanmark og få mere at vide: 73 22 24 00 / ucsyd@ucsyd.dk
Eller kontakt konsulent Lene B Terp, der er direkte kontakt for eliteidrætsudøvere hos UC Syddanmark: 72 66 52 62 / lbte@ucsyd.dk
![[PAGE FIELD RECURSIVE]](/media/12806/top.jpg)
