[PAGE FIELD RECURSIVE]

Sidste nyt

27-05-2019

Vil du bruge dine kompetencer fra sporten i investeringsbranchen? proVeo søger kundechefer fra elitesportens verden!

Læs mereSe flere nyheder

"Jeg tror meget på, at man også kan bruge det til noget positivt i sin respektive sport, at læse ved siden af. Det vil uden tvivl kræve en masse selvdisciplin og hårdt arbejde, men i sidste ende, er det 100 % det værd at gøre det."

Frederik Helstrup, fodboldspiller og studerende på Jura deltid på SDU

FRA BANEN TIL SCENEN

- skræddersyet uddannelse for elitesportsudøvere

Engager dig uden for banen og sæt dine evner på spil som eks. foredragsholder eller proceskonsulent, og skab yderligere værdi for både dig selv og din klub - såvel som at styrke din arbejdsmarkedsparathed.

Kurset er skræddersyet til dig som elitesportsudøver og giver dig værktøjerne til bringe din egen unikke historie, og/eller de kompetencer du gennem din karriere har erhvervet som "tavs viden", i spil på professionel vis. Der arbejdes med at oversætte kompetencer fra fodboldens verden til livet udenfor banen, og stille skarpt på hvilke processuelle kompetencer der skal til for at lykkedes når du på et tidspunkt skal finde en ny karriere efter sporten.

Din nye viden og kompetencer kan du eks. bruge ifm. egen branding og karriere, og er en oplagt mulighed for opnå essentiel erhvervserfaring og udvide dit netværk - sideløbende med din fodboldkarriere.

KURSUSPROGRAM
Der er planlagt to kommende forløb med startdato hhv. d. 20/8 og d. 5/11. Et forløb består af fire moduler med fremmøde hos enten Copenhagen Coaching Center i København eller i Jylland (i den region i Jylland hvor der er flest tilmeldt).

Nedenfor er forløbet skitseret med datoer for det enkelte modul. Hvert modul har en varighed på ca. 4 timer og bliver primært afviklet i tidsrummet 17.00-21.00.

MODUL 1 (FREMMØDE, HOLDUNDERVISNING)
Dato: 20. august 2019 (forløb 1) eller 5. november 2019 (forløb2)

(Evt. inddragelse af en tidligere elitesportsudøver med erfaring som konsulent og oplægsholder)

Sportens potentiale - hvad kan den lære fra sig?

  • Det unikke spændingsfelt mellem nederlag/sejr
  • Sportens psykologi og følelser
  • Overførbare kompetencer fra sport til erhverv

Brainstorming på tema og indkredsning af eget tema

  • Brainstorming på temaer, hvor sporten kan lære fra sig
  • Hvordan kan du skabe værdi for andre uden for sporten?
  • Hvilke(t) tema kunne du tage op?
  • Tag hul på at skitsere dit eget foredrag/proces - arbejd videre efterfølgende på egen hånd

Det gode foredrag/den gode proces, der flytter noget

  • Hvad bør det indeholde?
  • Hvordan bør det bygges op?
  • Hvad er gode virkemidler?
  • Hvordan driver man en proces og udvikling/læring?

SELVSTUDIE: FORBEREDELSE TIL DAG 3 VIA PENSUM OG SKITSERING AF EGET FOREDRAG

 

MODUL 2 (FREMMØDE, HOLDUNDERVISNING)
Dato: 24. september 2019 (forløb 1) eller 3. december 2019 (forløb2)

Dig selv - styrker og svagheder, kompetencer og interesseområder

  • Personprofil - hvem er du og hvad er dine præferencer i forskellige situationer?

 Om at være i rolle som foredragsholder og konsulent

  • Hvad kræver det at stille sig op?
  • Hvordan bliver du den bedste udgave af dig selv som foredragsholder?

 Den dialogiske kapacitet

  • Retorik og kropssprog
  • Præsentationsteknikker

 Feedback på egen skitsering af foredrag

  • Muligheder for at arbejde videre hermed forud for dag 5
  • Muligheder for at indhente yderligere viden og teori (litteratur mm.)
  • Inddragelse af erfaringer og cases fra egen karriere og egen klub

SELVSTUDIE: INDHENT VIDEN OG CASES TIL DIT FOREDRAG/PROCES

 

MODUL 3 (FREMMØDE, HOLDUNDERVISNING)
Dato: 22. oktober 2019 (forløb 1) eller 7. januar 2020 (forløb2)

Introduktion til at sælge dig selv og dit produkt

  • Introduktion til grundlæggende salgsteknikker og psykologi
  • Beskrivelse af, hvad det er, du kan levere - hvordan du og dit produkt skaber værdi
  • Udarbejdelse af dit eget salgs-/præsentationsmateriale (one-pager og elevatortale)
  • Sparring og træning
  • Strategi for dialog med klub om ibrugtagen

SELVSTUDIE: FÆRDIGGØR DIT FOREDRAG/DIN PROCES

  • Arbejd videre med dit foredrag/din proces
  • Søg sparring med egen klub, så de også bliver introduceret til dit produkt
  • Træn dit foredrag foran andre og indhent feedback

 

MODUL 4 d. 19/11 2019 (FREMMØDE, AFSLUTNING MED OPLÆG)
Dato: 19. november 2019 (forløb 1) eller 4. februar 2020 (forløb2)

Løvens hule - oplæg

  • Produktet skal fremlægges for 6 fremtrædende erhvervsfolk
  • Der gives individuel feedback af "Løverne"
  • Networking
  • Uddeling af kursusbevis

 

Skitse over forløb

INspire academy uddannelsesforløb

Undervisere fra Copenhagen Coaching Center

  • Direktør og Partner, Andreas Bering
  • Associeret Partner, Dr. mult. Morten Paustian
  • Konsulent, Ph.d. i retorik Frederikke Winther
  • Seniorkonsulent, Cand. Psych, Cand. Scient. Idræt. Morten Bertelsen

Pris: kr. 12.500,-
(kan evt. finansieres via bruttolønsordning. Udgiftshonoraret kan forhandles klub/spiller imellem)

Tilmelding
For tilmelding send mail til Thomas.hansen@spillerforeningen.dk